Microfiber er en bred vifte af polyester, som har ekstremt tynde filamenter. Det er sejt, elastisk, og kan fremstilles til meget fine materialer, mange gange tyndere end andre syntetiske fibre. Det er denne styrke, præcision og fænomenale sugeevne, der giver den dens betydning, herunder en forbløffende evne til at rense og tørre overflader. Microfiber (specielt polyester) bruges nu ofte i kombination med nylon; et syntetisk termoplastisk materiale, der kan føres tilbage til 1938, og som er stærkt, elastisk og modstandsdygtigt over for slid og kemikalier.
I dag anvendes microfiberens enestående egenskaber i mange former for rengøring af overflader. Herunder sammenlignes hvordan en bomuldsklud og en microfiberklud rengører en overflade:
- Bomuldsklude skubber en stor del af snavset foran sig, når et bomuldsprodukt bevæger sig hen over en overflade. Dette bevirker at overfladen vil blive efterlagt med en hinde snavs og sæbe.
- Microfiberprodukter virker mere aggressive end bomuldsprodukter og er i stand til at absorbere en langt større del af både snavs og bakterier, og dermed efterlade overfladen skinnende ren.
Gøres microfiberkluden fugtig, fjernes den statiske elektricitet midlertidigt. Men i denne tilstand er kluden rigtig god til at fjerne pletter og snavs. Det er ofte nok bare at væde kluden med rent vand. Ved genstridige pletter, kan det være en fordel at tilføje lidt kemi.
Lang levetid nedsætter omkostningerne – Ved korrekt vask har kluden en levetid på ca. 1½-2 år.
Høj absorberingsevne – og derfor lang rækkevidde. Kluden kan yderligere foldes med de kendte ca. 12-16 sider.
Blødt stof – skåner overfladen og hænderne.
Ingen fnuller – perfekt rengøringsresultat uden eftertørring. I tør tilstand er kluden statisk, så snavset fastholdes i kluden af fibrenes magnetagtige konstruktion.
Køb microfiberklude engros hos RV Unique
Køb microfiberklude online hos RV Unique og få dem leveret direkte til døren indenfor 1-3 hverdage. Hvis du er bosat nær Rødekro eller alligevel kører forbi, kan du afhente allerede 4 timer efter du har bestilt dine varer. Med vores store lagerkapacitet sælger vi også microfiberklude engros.
Fordelene ved at handle hos RV Unique er, at her finder du en bred vifte af forbrugsvarer, så du ikke nødvendigvis skal bestille dine varer fra to forskellige shops. Hos RV Unique kan du få det hele ét sted. Ligeledes er du sikret varer af høj kvalitet samt god kundeservice – hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at give os et kald eller sende os en besked på chatten.
Hvad er microfiber?
Microfiber er en række forskellige syntetiske materialer, såsom polyester, polyamid og elastan. Fordi microfiber er så tynde, at de ikke kan ses med det blotte øje - en microfiber er på tykkelse med ét hår, der er delt 200 gange – er det muligt at sammensætte dem i forskellige kombinationer, så man f.eks. får et antibakterielt materiale, et materiale med ekstra god sugeevne samt tørreegenskaber osv.
Microfiberklude og -mopper består typisk af 80% polyester og 20% polyamid. En tør microfiberklud er meget statisk og vil derfor suge alt løst støv, skidt og snavs til sig og gemme det i fibrene. Den statiske fornemmelse kan du også mærke, når du holder microfiberkluden i hænderne. Det er næsten som at kluden klistrer sig fast til dine hænder. Når du derimod gør microfiberkluden våd, vil den fjerne mere genstridige pletter.
Hvordan bruger man microfiberklude?
Microfiberkluden kan anvendes tør og fugtig. Anvend en tør microfiberklud på løst støv, snavs og skidt. En tør microfiberklud er, som sagt, meget statisk og vil derfor suge alt det løse skidt til sig og gemme det mellem de mange fibre. Ved at folde kluden og kun bruger én side ad gangen, kan du forlænge rækkevidden og effektivisere processen. Når kluden er godt beskidt, smider du den i vaskemaskinen og snupper en ny ren klud. Har du ekstra sarte overflader, f.eks. designerlamper og fladskærme, så støv af med en ekstra mild klud, der er lavet til formålet.
Den fugtige microfiberklud kan bruges med og uden rengøringsmiddel. Det afhænger af hvor beskidt der er. Er det fedtede bordplader og køkkenlåger, vasken i badeværelset eller lignende, er det nødvendigt at gøre brug af noget kemi. Men når du bare skal tørre vindueskarme, hylder og lignende af, er det udemærket bare med vand.
Vrid ikke din microfiberklud op i en spand med beskidt vand. Gør i stedet et par klude klar eller vrid dem op under vandhanen, og smid dem til vask, når de er beskidte. Vandet i spanden bliver allerede beskidt efter første gang du vrider en klud i det og man kan ikke vride snavs ud af en microfiberklud – det kræver en tur i vaskemaskinen.
Kan Microfiberklude vaskes?
Det er ganske vigtigt, hvordan du vasker dine microfiberklude. Hvis du ikke vasker dem korrekt, får du ikke det maksimale udbytte af dem.
Vask dine microfiberklude ved de rigtige temperaturer
Har du prøvet at tage din microfiberklud ud af vaskemaskinen, og undret dig over hvorfor den ikke ser ren ud? Microfiberkludens specielle fibre giver først slip på skidt og snavs, når kluden vaskes ved 80 grader. Vaskes kluden således på under 80 grader, bliver den ikke tømt for snavs. Du kan senere hen risikere at det tilbageværende snavs på kluden kan ridse følsomme overflader, eksempelvis din computerskærm eller glas. En god type af microfiber klud holder til mere end 500 vaske over 80 grader.
Vask aldrig microfiberklude sammen med bomuld
Microfiberkludens fordel bliver her en svaghed. Dens evne til at suge alt til sig, gør også at den suger bomuldsfibrene til sig. Dette vil gøre så den mister sin statisitet.
Mikrofiber må gerne komme i tørretumbleren
Du skal dog huske at det vil reducere mikrofiberkludens levetid en smule.
Brug det rigtige vaskemiddel
Når du vasker dine klude, skal du gøre det med almindeligt vaskemiddel, som har en max pH-værdi på 10. Samtidig må du ikke bruge klor eller blegemiddel udover, hvad vaskemidlet i forvejen indeholder. Har dine klude været i forbindelse med klor er de desværre defekte.
Vask ALDRIG mikrofiberklude med skyllemiddel
Synes du, at din microfiberklud har mistet sin magnetiske effekt på støv og snavs? Så skyldes det højt sandsynligt at du har vasket den med skyllemiddel. Det er almindeligt kendt, at skyllemiddel gør dit tøj blødt og modvirker statisk elektricitet i fibrene. Det samme gør sig gældende, når du vasker dine microfiberklude med skyllemiddel. Ulempen er blot, at det er denne statiske elektricitet som giver microfiberkluden sin specielle evne - netop at opsuge tørt støv og snavs som en magnet. Men er du én gang kommet til at vaske din klud med skyllemiddel, så frygt ej. Du kan redde den ved at vaske den igen, denne gang uden skyllemiddel, og ved 60 grader. Så genvinder den sin støvsugende evne.
Skulle du alligevel have vasket dine microfiberklude ”forkert”, skal du endelig ikke smide dem ud. De kan reddes med en enkelt vask ved 60 grader uden skyllemiddel.
Er Microfiberklude miljøvenlige?
Microfiberklude er et miljøvenligt valg idet kluden er effektiv i både tør og våd tilstand. I våd tilstand skal kluden også kun være i en fugtet tilstand, for at kunne yde sit bedste, og kræver derfor heller ikke de store mængder vand. Derudover er der ikke en masse kemikalier i, udover dem du selv tilfører. Derfor kan du gøre brug af microfiberklude med god samvittighed.
Derudover produceres der Svanemærkede microfiberklude. Vil du derfor have microfiberklude med mindst mulig miljøbelastning, skal du blot kigge efter Svanemærket.
Er der plast i microfiber klude?
Microfiberklude afgiver en ganske lille mængde mikroplast, efterhånden som de slides ved almindelig brug og vask. Dette kan dog opvejes ved deres andre miljømæssige fordele, idet at de kræver intet til minimalt vand og kemi. Det kan dog anbefales at skifte kludene ud lidt før, inden de bliver for slidte.